WeSurf

Privatliv

Opdateret 27. oktober 2026

WeSurf skal give dig lyst til at komme på vandet, ikke samle data om dig. Her står præcis, hvad vi gemmer, hvorfor, og hvordan du får det slettet.

Hvem står bag

WeSurf er et hobbyprojekt drevet af Stephan Hjelmdal Nielsen, som er dataansvarlig.

Spørgsmål om dine data: skriv til hej@wesurf.dk.

Hvad vi gemmer, når du har en konto

Dit navn og din email. Logger du ind med Google, også dit Google-id og dit profilbillede.

Dine favoritspots, dine alarmer, dine grænser pr. sport og dit sprogvalg.

Adgangskoder gemmes aldrig i klartekst, kun som en envejs-hash.

Beskeder på din telefon

Slår du beskeder til, gemmer vi den adresse, din browser giver os hos sin push-tjeneste (Google, Apple eller Mozilla), så vi kan sende til netop din enhed. Selve beskeden er krypteret.

Mens du har appen åben, registrerer vi det kortvarigt, så du ikke får push, mens du allerede kigger.

Din position

"Nær mig" bruger din position i browseren til at sortere spots efter afstand. Den sendes aldrig til os og gemmes ikke.

Cookies og lokal lagring

Vi bruger kun nødvendige cookies: din login-session, et sikkerhedstoken mod falske formularer, "husk mig" og dit sprogvalg.

I din browser husker vi lys eller mørk tilstand, valgt kortlag og sport.

Ingen sporing, ingen annoncer, ingen analyseværktøjer. Derfor er der heller intet cookiebanner.

Statistik

Vi tæller sidevisninger og besøg for at se, hvordan WeSurf bliver brugt: hvilken side, om du er på telefon eller computer, og hvilken side du kom fra. Det sker uden cookies og uden at gemme din IP-adresse. Et besøg genkendes kun med et tilfældigt nummer, som forsvinder, når du lukker fanen. Tallene slettes efter 13 måneder.

Hvem hjælper os

Vercel viser selve siden. Vores webhost kører serveren og databasen. Cloudflare står for domænet.

Google, hvis du logger ind med Google, og push-tjenesterne ovenfor, hvis du slår beskeder til.

Kortet hentes fra OpenFreeMap direkte i din browser, så de ser din IP-adresse, ligesom enhver anden hjemmeside du besøger.

Vejret kommer fra DMI og yr og indeholder ingen oplysninger om dig.

Hvor længe

Så længe du har din konto. Sletter du den, forsvinder alt, der hører til den, med det samme.

Tekniske logfiler slettes efter 14 dage.

Dine rettigheder

Du kan få indsigt i og rettet dine data, få dem udleveret og få dem slettet. Kontoen sletter du selv under Konto.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine data, kan du klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).